Blog som refleksions- og formidlingsværktøj i egen arbejdspraksis

Jeg har ikke tidligere læst eller skrevet blogs, nok mest fordi jeg er mere interesseret i facts end holdninger. Jeg bryder mig heller ikke om vox pop, men erkender dog at andres holdninger, selvom de skulle være rabiate og uden argumenter, tvinger én selv til at reflektere og argumentere over egne holdninger - på den måde bliver man stærkere i argumentationen, eller også kan man ligefrem rykke sit ståsted. Derfor kan det godt være at bloggen har noget at byde på alligevel - lad os se.

Det er tidskrævende at blogge ordentligt, men jeg tænker også at der er givende at tage sig  tiden til at strukturere viden og finde og argumentere for holdninger - dette kan der ofte ikke være tid eller arbejdsrammerne kan ikke klare det - fx under møder eller med e-mailen.

Bloggen er åben, dette er jeg stor tilhænger af, da jeg mener at Danmark er for lille til at vi hver især holder på vores viden, men det betyder også at man skal passe på hvad man skriver - det kan sådan set også være godt nok at alt hvad man skriver skal man kunne stå indenfor over for alle.

Chefen ville undre sig hvis jeg bloggede i arbejdstiden, selvom han er meget large, og skal jeg så blogge professionelt i min fritid?

Hvis arbejdet skal have noget ud af at jeg blogger i arbejdstiden, så bør der vel også skabes et netværk af folk fra arbejdet der læste mine blogs, og evt. selv skrev nogen som jeg skulle læse.

Bloggen som genre

Jeg vil argumentere for at bloggen er en personlig og subjektiv artikel, gerne med lidt kritiske holdninger, men også af mere informerende karakter. Umiddelbart tænker jeg at en succesfuld blogger har mindst én af følgende, 1) mange faste læsere, 1) meget dedikerede læsere eller 3) en levende debat som følge af de enkelte blogindlæg, kort sagt, så skal en succesfuld blogger være populær på kvalitet eller kvantitet.

Bloggeren kan naturligvis have sine helt egne succeskriterier - ikke desto mindre, så må grunden til at lægge det frit tilgængeligt være at nogen må være interesserede.

3 blogs og min proces med dem

Jeg har forsøgt mig med forskellige tilgange til at informere, inddrage og provokere - jeg er ikke god til at få andre til at interagere, som jeg ellers lidt ser som formålet

Jeg har forsøgt at strukturere mine indlæg med sigende overskrifter der bliver udfoldet i brødtekst for at lette det for læseren, ligesom jeg også har forsøgt både at informere og få læseren til at reflektere - gad vide hvordan andre synes at det er gået?

E-mail som genre

• 45 sidevisninger
• 7 kommentarer fra andre

Her lod jeg mine frustrationer af den store mængde kommunikation, og den mindre mængde handlen og gøren, gå ud over mail-mediet. Dette er en af mine kæpheste som jeg forsøgte at give nogle gode råd til at løse problematikken på.

Tilgangen i oplægget var positiv og problemløsende, og gave en del kommentarer både af udvidende didaktisk karakter og helt almindelige positive tilkendegivelser for indlægges relevans og indhold.

Jeg forsøgte mig så på at lave mit indlæg som et kollaborativt Googledokument så alle kunne være med til at perfektionere artiklen eller blot kommentere meget mere tekstnært, ikke én eneste redigerede i dokumentet - jeg fik desværre ikke sporet om nogen overhovedet klikkede på det. Jeg havde egentligt tænkt mig at blive ved med at give det tilbud, men blev mismodig og stoppede det.

It for it’s skyld

• 31 sidevisninger
• 0 kommentarer

Dette indlæg ved jeg er af en provokerende karakter, med et provokerende billede. Jeg havde i dette forsøg håbet  at få en del kritiske kommentarer som kunne skabe debat. Det lykkedes ikke, måske fordi at folk på MIL er for flinke? Eller også lød det simpelthen for dumt til at nogen gad tage sig tiden.

Hmm… Her viser der sig at jeg ikke er særlig vant til blogging - jeg tror at det må være det der gør det.

For min egen proces var det interessant at få struktureret mine tanker om emnet som jeg, trods den lidt firkantede holdning i indlægget, tror at der er noget om. Vi bruger jo også meget tid på at lære at skrive og læse fordi vi kan bruge læsning og skrivning til at lære (prøv at skift “skrive og læse” ud med “it” og se om du stadig er enig?)

Der er noget lorent ved it-vejlederens rolle

• 17 sidevisninger
• 0 kommentarer

Her beskrev jeg hvordan det kan være svært at være i rollen som it-vejleder da man både er tekniker, didaktiker og facilitator, men også fordi man på nogle områder presser lærerne der samtidig er ens kollegaer uden ledelsens opbakning der jo ikke nødvendigvis i fællesskab med it-vejlederne udstikker en it-didaktisk retning og rammer for lærerne.

Jeg beskrev det ud fra mit eget arbejde og med perspektivering til folkeskolens it-vejledere som jeg tror ofte lider under det samme.

Jeg tænker at dette indlæg havde fået et par kommentarer hvis ikke det havde været afleveret i 11. time - hvem ved.

Konklussion

Jeg er en elendig blogger, det er lidt fascinerende i professionel sammenhæng, men lad os se om jeg vil fortsætte med det.

Der er noget lorent ved it-vejlederens status

Der er noget lorent ved it-vejlederens status

Jeg synes ikke at der er en opgave som jeg er for fin til, men det er godt nok ærgerligt at jeg ikke føler at jeg kan lave mit arbejde fordi jeg skal lave nogle andres. Det var opstarten, nu til et oprids af rammerne.

Jeg ansat som it-vejleder på en læreruddannelse, eller som det fint hedder: Uddannelseskonsulent. Mediecenteret, som jeg er er ansat i, består af 2 ½ fastansatte og 8 studentermedhjælpere der varetager en en skranke med udlån og hvad gør vi ellers?

Jo, mediecenteret blev oprettet som modsvar på en centralisering af it-medarbejderne i hele vores professionshøjskole i 2009. Således at alle medarbejdere fra it-afdelingen forsvandt fra adressen, og så skal der vel ikke meget fantasi til for at regne ud hvem der blev den nye it-support på stedet? Suk!

Her sad man, folkeskolelæreruddannet med stor facination af it og læring, og så bliver man spurgt om at fikse printere og proxyregler.

Det får mig til at tænke (og det er vel sundt nok).

Hvad er egentlig en it-vejleders opgave?

Personligt har jeg ikke fået stukket en liste i hånden med arbejdsopgaver, og det har jeg det sådan set fint med da det også giver fleksibilitet, men til tider ville det være rart med guidelines når man har et job med så alsidige funktioner. Kan jeg selv fraskrive mig opgaver som jeg mener ligger uden for mine arbejdsområder, og er det så fordi at jeg er doven eller forskelsbehandler jeg den enkelte?

Hvad skal vi lave?

Den ene dag kan jeg hjælpe med en projektor der ikke virker og den anden dag er jeg på Standford university for at undersøge Metropols muligheder for at implementere e-learning i uddannelsens moduler. Spændet er koloenormt, og det er frustrerende at der ikke er tid til fordybelse.

Læreruddannelsen betaler selv for vores Pædagogiske MedieCenter, så det som jeg laver bør ikke overlappe de opgaver som normalt løses af Metropils centrale afdelinger Bygningsdrift og Koncern-it. Dermed bør mediecenteret altså ikke fikse printere, projektorer eller computere udleveret af it-afdelingen.

Nej, Pædagogisk MedieCenter handler netop om at komme et eller flere taksonomiske skridt op - når tingene virker, hvordan bruger vi dem så?

Vi skal være brugernes vejledere, sparringspartnere, vidensdelingsmiljø og undervisere.

Udfordringen ved at vælge sine egne opgaver til og fra

Jo, jeg kan fikse printeren - og hvis jeg gør det, så sparer lektoren tid, hvilket i sidste ende er en god investering for Metropol. Men, hvad med “det ekstra” som læreruddannelsen betaler for gennem min løn, hvor bliver det af når jeg udfører et arbejde som skal løses af en anden afdeling.

Hvornår tager den rette afdeling over, når nu opgaven løses “af sig selv”?

Hvis jeg stopper med at løse det tekniske problem, så kommer brugerene i klemme - i hvert fald for en stund.

Når nu jeg rettelig ikke er ejer på opgaven, så har jeg heller ikke mulighed for at løse problemet ved roden, men bliver nød til at symptombehandle fremfor at problemløse - og næste uge står vi med det samme relativt simple problem.

- well well, det er vel nok bare problematikken i sådan en stor organisation.

Min vision - og vi er godt på vej

Heldigvis er det typisk ikke mig der står med de simple tekniske problemer, det har vi studentermedhjælpere til - og det er efterhånden sjældent at de blander mig ind i printerproblematikker - Fedt!

Må må selv gør noget for at ændre det

Vi møder altid første årgang i 2 ½ times introduktion til “Læreren som it-didaktiker”. Dette er et forum hvor vi for alvor kan manifestere vores rolle som noget andet eller mere end teknisk support - den chance benytter vi, og det virker.

Nedenfor ses figuren som for første årgang illustrerede hvordan vores mediecenter bør allokere vores ressourcer - den bagvedliggende blå diamant er et udtryk for meget mange ressourcer vi bør bruge på det, og som man kan se er det primært færdigheder og kompetence vi bør opøve hos studerende og undervisere, desuden teknik og it-dannelsesaspektet og alt sammen i en didaktisk kontekst - for det store spørgsmål er jo "hvad betyder it for den måde vi underviser på".

Ugens app - et tiltag der virker

Ud over at italesætte mediecenteret som en didaktisk ressourceenhed overfor de nye lærerstuderende, så har vi i dette studeår introduceret “ugens app”. Det er egentlig meget simpelt blot en planche med nogle fakts som fx pris og hvilke fag man kan bruge appen i, men dette giver anledning til samtaler på de højere taksonomiske niveauer og får sat vores virkelig dygtige studentermedhjælperes evner i spil - fremfor at de blot langer stikdåser over skranken.

Nu sker det oftere at samtalerne får en dybde, og studentermedhjælperne bliver jo selv dygtigere - og vi bliver reelt et ressourcecenter også på det didaktiske plan.

Snitfladerne skal ruskes op - et tiltag der forhåbentlig virker

Der er usikkerhed om hvad mediecenteret skal, It-afdelingen skal og Bygningsdrift skal - både for undervisere, studerende, ledelse og faktisk også afdelingerne selv.

En helt soleklar adskillelse vil vi aldrig kunne lave, men jeg tror at tiden nu er moden til at mediecenteret slipper en tand mere - både af hensyn til de respektive afdelinger og af hensyn til brugere og mediecenteret. Der vil igen opstå lidt forvirring, men vi må gøre hvad vi kan for at mindske problemerne og komme frem til en lidt mere klar struktur uden at tabe for mange på gulvet.

It-vejlederne i folkeskolen må have lignende problemer?

Det er mit indtryk at der er mange it-vejledere på skolerne der kæmper med lignende, og formentlig væsentlig større problemer. De står med lærernes frustrationer, men ikke de systemmæssige rettigheder til at fikse problemerne og bliver hevet i fra alle sider i tide og utide fordi de er på stedet. Sjældent handler spørgsmålene om hvad man kan gøre i dansk i ottende, men mere om hvorfor projektoren ikke virker eller hvorfor computervognen ikke er på sin plads.

Ligeledes kan it-vejledernes ambitioner på kollegaernes vegne skabe konflikter som ofte er en konsekvens af ledelsens manglende tydelige vision på i deres it-didaktiske vision.

Jeg tror på at forandringen er på vej, og selvom Rom ikke blev bygget på en dag, så er der fortsat noget lorent ved it-vejlederens status.

It for it's skyld

Indledning

En hyppig diskussion på læreruddannelsen, hvor jeg arbejder, er hvorfor vi skal it, og det er der mange grunde til - en af dem er “for it’s skyld”. Jeg vil i det følgende argumentere for at “it for it’s skyld” har en berettigelse i folkeskolen såvel som læreruddannelsen. Vi skal altså acceptere et it-læringsudbytte uden nødvendigvis at effektivisere det givne fag eleven har. Det er klart at der efterstræbes en kobling og synergieffekt mellem faglige læringsmål og it-læringsmål. Det er også klart at der må være en grænse for hvor meget tid man skal bruge (ikke spilde) på at lære it for it’s skyld.

Hvorfor it for it’s skyld

Fordi fremtidens samfund kræver det - punktum

Jeg remser bare op her: Jobbet, social omgang, offentlig kommunikation og kommunikation med andre nødvendige instanser som banken.

Fordi forældrene ikke har erfaring fra en egen barndom med it

Forældrene til eleverne er ikke vokset på med fjernsyn på værelset, internetadgang og et socialt liv der er afhængigt af netadang 24/7. Det gør at de kan have svært ved at forstå børnenes behov og guide dem i hensigtsmæssig brug af disse. Os, lærere, har samme problem, men har en professionel baggrund og social forpligtelse på at håndtere følgeproblemerne.

Vi må hjælpe eleverne med de ting der ikke falder naturligt for forældrene.

Fordi vi kan effektivisere øvrig læring

Det er klart at der er nogle gevinster i forhold til at effektivisere læring, ligesom der også er mindre effektive metoder. It er godt til at lave procesorienteret arbejde, informationssøgning, samarbejde og distribuering. Desuden er der visse modaliteter (medietyper) der er væsentlig nemmere at arbejde med digital, fx lyd, video og billeder.

Jeg plejer at bruge sprogfagene som et godt eksempel til hvordan it kan noget der giver fagdidaktisk god mening. I sprogfagene skal man grundlæggende bevæge sig inden for 4 ting, tale, lytte, læse og skrive.

Læse og skrive har længe været muligt at udøve og indsamle data på. Lytte og tale har derimod været svært at fastholde og udøve mere differentieret på elevens præmisser. Med fx YouTube eller oplæsningsapps, som Garmanns sommer, kan eleven lytte i eget tempo på eget niveau, og med optagelsesprogrammer som Audioboo kan eleven øve og lytte til egen udtale. Udtalen bliver opsamlet på Audioboo og ligger som en digital lydportefølje hvor læreren og eleverne kan se progressionen gennem skoleåret.

Fordi en grundlæggende forståelse vil kompleksitetsreducere

Der er ofte temmelig stor overførselsværdi mellem systemer der ligner hinanden, menuerne byder på de samme faglige begreber og langt de fleste funktioner vil være de samme i lignende programmer.

Første gang man sætter curseren (den lille blinkende dims der angiver hvor du skriver hvis du trykker på et bogstav på tastaturet) i et online kollaborativt dokument som Google Docs, tænker man ting som “hvordan gemmer jeg?”, “hvor ligger det?” og “hvem kan læse det?”. Når så man har fået lidt erfaring og skal prøve Microsofts mindre heldige udgave, SkyDrive, så finder man nemt ud af hvordan man deler med venner så flere kan skrive samtidigt i samme dokument. Ligeledes har man også fundet ud af hvordan socialt og fagligt kan arbejde i kollaborative tekstdokumenter.

It, hvordan i hvilket fag?

De forskellige fag må have forskellige forpligtelser, fordele og ulemper i forhold til den faglige anvendelse af it. Jeg vil her skitsere et par tanker.

Samfundsfag - Bør fx forholdes sig til brug af netbank, e-box, Facebook, kritisk syn på teknologiens påvirkning på samfundet fx i forhold til både overvågning, sociale medier og den tilsyneladende frigørelse af medierne til brugerne.

Dansk - Moderne genrer, moderne udtryksformer, morderne medier, sproghistorie osv.

Historie = Kildekritik som faglig begreb kontra det mere videnskabelige begreb om kildekritik.

Klassens time eller lignende bør tage hånd om Cybermobning (mobning der inkludere de meget insisterende side ved sociale medier).

Andre fag - Der findes et fundament af teknologier som jeg vil kalde kreative der med fordel kan benyttes i de fleste fag, og desuden findes der nogle ganske særlige fagrelevante apps som fx matemaslik der kun kan bruges i matematik.

It hos den enkelte lærer

Jeg holder på at en lærer kan være en fantastisk underviser uden at anvende et eneste elektronisk device. Når det er sagt, så synes jeg at det ville være rigtig synd at dette skulle bruges som undskyldning til at stå stille i forhold til lærens forhold til it i undervisningen - som jeg vil frygte ved sådan en udtalelse. Jeg er dog stadig meget ambivalent med at blande mig i den enkelte lærers didaktiske overvejelser - der skal jo være en mening med at blanden teknikken ind.

Se hvordan en skole i Silicon Valley, it-nørdernes paradis, har valgt it helt fra på skolen.

(dette kunne være et argument mod hele mit blogindlæg - prøv mig bare ;)

It for den enkelte elev

Vi har hørt det! It er motiverende og kan fordre forskellige læringsstile. Dette indlæg handler dog om at eleverne skal have nogle helt konkrete og grundlæggende færdigheder inden for it OG nogle højere taksonomiske kompetencer der gør dem i stand til at vurder risici, hensigtsmæssige arbejdsgange osv., så de kan navigere i fremtidens samfund.

Derfor gør det ikke så meget at enkelte lærere ikke anvende it, hvis blot den enkelte elev sikres et fundament af færdigeder og kompetencer på de højere taksonomiske niveauer.

Dertil kan skolen fx lave en medieplan for skolen ligesom Usserød har gjort.

Hvis det er it-vejlederne der foretager it-undervisningen på det rene færdighedsmæssige niveau er det yderst vigtigt at de normale lærere fordrer både anvendelse af værktøjerne og metaperspektiverende læring i forhold til brugen af disse - fx gennem vurdering af anvendelighed.

It-vejlederen

It-vejlederrollen kan fylde et blogindlæg i sig selv, men i forhold til overskriften “it for it’s skyld” kan vel siges at it-vejlederen bør være skolens ekspert der udstikker retningslinjer for hvordan lærerne kan gribe it-værktøjer og it-diskussioner an.

De særligt dybe faglige diskussioner om it’s funktion i givne fag kan være svære for it-vejlederen at indgå i, til dette kan man eventuel bruge en lidt anden model hvor det er fagvejledernes ansvar at tænke it ind i undervisningen (folkeskolen.dk).

E-mail som genre

E-mail som genre

Kommenter i en kollaborativ udgave af dette indlæg på Google Drive

Problemet ved mail

Informationssamfundet har spredt sig til min indbakke der bliver fyldt med informationer der til tider har stor relevans for mig og til tider ingen. Derimellem er der de mails der er relevante, men som jeg skal bruge tid på at forstå og finde den egentlige relevans, da dette ikke eksplicit fremgår. Mailen bliver desuden brugt til ting som mailteknologien ikke er god til - nemlig chatlignende samtaler eller mere komplekse kollaborative aftaleprocesser. Nogle forventer at man ser og tager stilling til en mail inden for 5 minutter, og selvom dette er muligt i dag, så er det næppe hensigtsmæssigt og gør det svært at fordybe sig.

Dette indlæg forsøger at skitsere problematikkerne ved mail og give nogle retningslinjer i den daglige mailkommunikation.

E-mail som genre

E-mail er elektronisk post, og har på den måde nogle genretræk tilfælles med brevet, eller skulle jeg rettere sige nogle reminiscenser fra brevet der med rette kunne bortskaffes. E-mail har nogle meget anderledes teknologiske muligheder end brevet har.

Om email

• Mails er meget nemme og billige at producere, hvilket betyder at vi får flere mails, og hvilket gør afsenderen mere ansvarlig for at sikre sig at modtageren har interesse i indholdet.
• Modtagerne kan se de andre modtageres mailadresser og svare alle igen.
• E-mail holder selv styr på historikken
• E-mail er elektronisk og kan både linke og have vedhæftede filer med
• E-mail kan anvendes procesorienteret hvis man ikke blot svarer, men skriver i den oprindelige mail - det er der ikke mange der benytter sig af.

E-mailen er god til

• At udbrede informationer der er relevante i kortere perioder
• Adviseringer om ændringer af procedurer og informationer som egentlig findes andetsteds
• Som personlig sagshåndtering til relativt simple opgaver

E-mailen er dårlig til

• At opnå enighed på problematikker
• Vanskelige samtaler
• At håndtere processer der kræver input og enighed fra mange mennesker

Gode råd

Jeg forsøger her at give nogle gode råd. Man er velkommen til at skimte overskrifter og dykkede ned i særligt spændende råd. De gode råd skal ses som noget man bør overveje, ikke som stringente rammer.

Tekstnær dialog i e-mails

For at undgå at glemme de gode pointer i en mail kan man besvare tekstnært inde i den oprindelige mail med en anden farve. Det er tilladt at slette ting der er irrellevante eller som man er enige om. Det kan desuden være nødvendigt at dele sætninger op i mindre bidder for at få fokuseret på en ting ad gangen.

Se eksempel herunder på den grønne oprindelige mail, med rødt svar, og så sort svar fra den oprindelige afsender.

Hjælp læseren

Vær præcis i dine informationer og var klar i mælet med hvad du forventer at modtageren gør i forhold til din mail. Med flere modtagere kan det være nødvendigt at angive navne på forskellige opgaver eller afkrævning af svar. Til tider sender man måske til flere fordi man ikke ved hvem der skal gøre noget, men dette kan også ekspliciteres for at undgå unødig forvirring.

Overvej også fra starten om en mail er bedst til det du vil, eller om du bør kommunikere på anden vis.

Følgende kan hjælpe læseren

• Brug klart sprog
• Stil klare forventninger til alle modtagerne af mailen
• Brug tekstformatering som fx fed, kursiv, farver osv.
• Lav fyldestgørende og præcise emnefelter og hold mailen inden for emnet. Send evt. en ny mail hvis du ikke kan holde dig inden for emnefeltet.
• “Til-feltet” bør bruges til dem der er direkte involverede - enten som nogen der skal gøre noget eller som nogen der direkte skal have mailens informationer.
• Skriv kun flere personer i til-feltet hvis det er klart hvad til-modtagerne hver især skal gøre.
• CC-feltet er til folk der skal orienteres, men som ikke skal agere på mailen.
• Mailen kan ofte ses som “en sag”, man er altså “forpligtet” på at tage stilling til en mail, enten ved at agere på den eller ved at sende den retur eller videre.

Flyt kommunikationen i rette tid til rette “sted”

Mail er god til nogle ting, men bestemt ikke alt. Hvis der begynder at opstå unødig forvirring, konflikter eller der mangler svar, så kan det være en god idé at gør noget andet. Overvej om en af følgende kommunikationsformer ikke er bedre:

• Mundtlig, formelt som uformelt, telefonisk som personligt.
• Kollaborativt dokument, fx Google Drive eller Wiki
• Sociale medier, Twitter, Facebook eller lignende hvor dit netværk måske kan hjælpe.
• Intranettet, som er godt til at informere og måske inddrage folk fra dit arbejde uden at spamme dem direkte.
• Kalenderen tillader typisk at man kan se hinandens ledige tider, dermed kan man direkte booke møder frem for at maile frem og tilbage. Alternativt kan man bruge Doodle - log evt. på med din Googlekonto, så du få styr på kalenderen med det samme.
• Hjemmeside, som er godt til at udbrede information, men også til at fastholde mere almengyldig information.
• Videomediet er bare bedre til nogle ting, og det er blevet rigtig nemt at optage og distribuere - fx med Screencast-o-matic og YouTube.

Brug ikke mails i konfliktfyldte situationer

Mails er ansigtsløs kommunikation hvilket kan eskalere konflikter idét man ikke kan aflæse hinandens følelser og dermed bliver væsentlig mere klodset i potentielt konfliktfyldte situationer. Ring istedet eller sørg for at mødes. Hvis situationen er under tidspres kan man for en stund tilsidesætte følelserne, men problemet bør tages op ved senere lejlighed.

Læs mail på mobilen, svar mails på computeren

En stor anledning til stress er mediernes tilstedeværelse uden for tid og rum - fx at mailen hele tiden ligger og prikker eller bipper i lommen. Sæt dine indstillinger så du får adviseringer om mail på den måde du vil have det.

Læs gerne mails i toget så du bliver ajour og kan reflektere over indholdet, men lad være med at svare fra mobilens skrabede tastatur, med mindre det haster meget eller du kan gøre det rigtig kort. Du risikerer også at frustrerer modtageren fordi du laver stavefejl, formulerer dig dårligt eller ikke får set vigtige detaljer i vedhæftninger, indhold eller hvem den ellers er adresseret til.

Sæt automatiske filtre/regler på dine mails

Filtre/regler kan hjælpe dig med at sætte farvekoder eller sortere bestemte mails ind i mapper. Dette kan hjælpe dig med at sortere nyhedsbreve og fejlbeskeder væk, eller markere chefens mails røde så du ikke misser dem.

Dette virker ikke altid på alle dimser, fx kan Outlooks farvekoder ikke læses på iPhones Mail-app.

Gmail er i dag “født” med tre automatisk genererede filtre, “Inbox”, “Social” og “promotions” - hvilket jeg personligt synes er fedt, men som jeg kan forstå at der er delte meninger om.

Brug genveje

Genveje er rigtig godt til de mest brugte opgaver.

Husk at “Ctrl” typisk skal udskiftes med “cmd” på Mac.

Outlooks genveje

• Ctrl + shift + n = Ny mail
• Ctrl + enter = send mail
• Brug tab gentagne gange til at hoppe fra til-feltet og ned til emnefelt og tekstfelt.
• Ctrl + 1 = Gå til mail
• Ctrl + 2 = Gå til kalender
• Ctrl + 3….

Og mange mange flere genveje til Outlook…

Gmails genveje

Gmails genveje er væsentlig mere simple, men også lidt uvante for folk der har sidder en del ved tastaturet - man skal nemlig bare trykke på enkelte bogstaver, nogen gange flere efter hinanden.

I Gmail skal man slå genvejene til i Gmails indstillinger

• C = Compose (skriv ny mail)
• R = Reply (svar)
• A = All (svar alle)
• g i = Go to Inbox (Man skal ikke trykke samtidigt, men efter hinanden
• Ctrl + enter = Send mail

Og mange flere genveje til Gmail...

Svar på et af mine spørgsmål herunder

Spammer du?

Har du for nyligt tænkt over om du måske sender mails som giver mere arbejde end de løser? Har du tænkt over om de folk der står i til, CC og BCC-feltet egentlig er interesserede i det du sender?

Hvilke overvejelser skaber mit indlæg i forhold til den måde du anvender mails på?

Er mailen forældet?

Bruger vi reelt mailen til for mange ting som bør være blevet overtaget af andre kanaler som kollaborative værktøjer, videokonferencer, professionelle sociale medier eller vores intranet?

Hvad med dig, savner du fornyelse.

Synes du ikke at mailen bliver brugt forkert?

Er det mest mig der mener at mailen tager for meget tid i forhold til hvad den giver? Nogle gange føler jeg at koordinationen tager længere tid end udførelsen af arbejdet. Langsomt går det frem med både kollaborative skriveredskaber såsom Wiki og Google Drive, men der er ofte lang vej til en reel forbedring i kommunikationen da det ofte drukner i angst for det nye medie, eller sågar nogen gange fascination.

Er mailen værd at bruge tid på?

Bør mailen ikke bahandles som genre i folkeskolen - det er trods alt en af de genrer der reelt bliver skrevet mest i når man kommer ud i erhvervslivet.

Er mailen ved at blive afløst af noget andet?

Kommenter i en kollaborativ udgave af dette indlæg på Google Drive

Flipped Classroom er en best practise didaktik som jeg rigtig godt kunne tænke mig at undersøge i en dansk kontekst.

En kort introduktion findes på Skolemidler:

http://skolemidler.wikispaces.com/Flipped+classroom