Indledning
En hyppig diskussion på læreruddannelsen, hvor jeg arbejder, er hvorfor vi skal it, og det er der mange grunde til - en af dem er “for it’s skyld”. Jeg vil i det følgende argumentere for at “it for it’s skyld” har en berettigelse i folkeskolen såvel som læreruddannelsen. Vi skal altså acceptere et it-læringsudbytte uden nødvendigvis at effektivisere det givne fag eleven har. Det er klart at der efterstræbes en kobling og synergieffekt mellem faglige læringsmål og it-læringsmål. Det er også klart at der må være en grænse for hvor meget tid man skal bruge (ikke spilde) på at lære it for it’s skyld.
Hvorfor it for it’s skyld
Fordi fremtidens samfund kræver det - punktum
Jeg remser bare op her: Jobbet, social omgang, offentlig kommunikation og kommunikation med andre nødvendige instanser som banken.
Fordi forældrene ikke har erfaring fra en egen barndom med it
Forældrene til eleverne er ikke vokset på med fjernsyn på værelset, internetadgang og et socialt liv der er afhængigt af netadang 24/7. Det gør at de kan have svært ved at forstå børnenes behov og guide dem i hensigtsmæssig brug af disse. Os, lærere, har samme problem, men har en professionel baggrund og social forpligtelse på at håndtere følgeproblemerne.
Vi må hjælpe eleverne med de ting der ikke falder naturligt for forældrene.
Fordi vi kan effektivisere øvrig læring
Det er klart at der er nogle gevinster i forhold til at effektivisere læring, ligesom der også er mindre effektive metoder. It er godt til at lave procesorienteret arbejde, informationssøgning, samarbejde og distribuering. Desuden er der visse modaliteter (medietyper) der er væsentlig nemmere at arbejde med digital, fx lyd, video og billeder.
Jeg plejer at bruge sprogfagene som et godt eksempel til hvordan it kan noget der giver fagdidaktisk god mening. I sprogfagene skal man grundlæggende bevæge sig inden for 4 ting, tale, lytte, læse og skrive.
Læse og skrive har længe været muligt at udøve og indsamle data på. Lytte og tale har derimod været svært at fastholde og udøve mere differentieret på elevens præmisser. Med fx YouTube eller oplæsningsapps, som Garmanns sommer, kan eleven lytte i eget tempo på eget niveau, og med optagelsesprogrammer som Audioboo kan eleven øve og lytte til egen udtale. Udtalen bliver opsamlet på Audioboo og ligger som en digital lydportefølje hvor læreren og eleverne kan se progressionen gennem skoleåret.
Fordi en grundlæggende forståelse vil kompleksitetsreducere
Der er ofte temmelig stor overførselsværdi mellem systemer der ligner hinanden, menuerne byder på de samme faglige begreber og langt de fleste funktioner vil være de samme i lignende programmer.
Første gang man sætter curseren (den lille blinkende dims der angiver hvor du skriver hvis du trykker på et bogstav på tastaturet) i et online kollaborativt dokument som Google Docs, tænker man ting som “hvordan gemmer jeg?”, “hvor ligger det?” og “hvem kan læse det?”. Når så man har fået lidt erfaring og skal prøve Microsofts mindre heldige udgave, SkyDrive, så finder man nemt ud af hvordan man deler med venner så flere kan skrive samtidigt i samme dokument. Ligeledes har man også fundet ud af hvordan socialt og fagligt kan arbejde i kollaborative tekstdokumenter.
It, hvordan i hvilket fag?
De forskellige fag må have forskellige forpligtelser, fordele og ulemper i forhold til den faglige anvendelse af it. Jeg vil her skitsere et par tanker.
Samfundsfag - Bør fx forholdes sig til brug af netbank, e-box, Facebook, kritisk syn på teknologiens påvirkning på samfundet fx i forhold til både overvågning, sociale medier og den tilsyneladende frigørelse af medierne til brugerne.
Dansk - Moderne genrer, moderne udtryksformer, morderne medier, sproghistorie osv.
Historie = Kildekritik som faglig begreb kontra det mere videnskabelige begreb om kildekritik.
Klassens time eller lignende bør tage hånd om Cybermobning (mobning der inkludere de meget insisterende side ved sociale medier).
Andre fag - Der findes et fundament af teknologier som jeg vil kalde kreative der med fordel kan benyttes i de fleste fag, og desuden findes der nogle ganske særlige fagrelevante apps som fx matemaslik der kun kan bruges i matematik.
It hos den enkelte lærer
Jeg holder på at en lærer kan være en fantastisk underviser uden at anvende et eneste elektronisk device. Når det er sagt, så synes jeg at det ville være rigtig synd at dette skulle bruges som undskyldning til at stå stille i forhold til lærens forhold til it i undervisningen - som jeg vil frygte ved sådan en udtalelse. Jeg er dog stadig meget ambivalent med at blande mig i den enkelte lærers didaktiske overvejelser - der skal jo være en mening med at blanden teknikken ind.
Se hvordan en skole i Silicon Valley, it-nørdernes paradis, har valgt it helt fra på skolen.
(dette kunne være et argument mod hele mit blogindlæg - prøv mig bare ;)
It for den enkelte elev
Vi har hørt det! It er motiverende og kan fordre forskellige læringsstile. Dette indlæg handler dog om at eleverne skal have nogle helt konkrete og grundlæggende færdigheder inden for it OG nogle højere taksonomiske kompetencer der gør dem i stand til at vurder risici, hensigtsmæssige arbejdsgange osv., så de kan navigere i fremtidens samfund.
Derfor gør det ikke så meget at enkelte lærere ikke anvende it, hvis blot den enkelte elev sikres et fundament af færdigeder og kompetencer på de højere taksonomiske niveauer.
Hvis det er it-vejlederne der foretager it-undervisningen på det rene færdighedsmæssige niveau er det yderst vigtigt at de normale lærere fordrer både anvendelse af værktøjerne og metaperspektiverende læring i forhold til brugen af disse - fx gennem vurdering af anvendelighed.
It-vejlederen
It-vejlederrollen kan fylde et blogindlæg i sig selv, men i forhold til overskriften “it for it’s skyld” kan vel siges at it-vejlederen bør være skolens ekspert der udstikker retningslinjer for hvordan lærerne kan gribe it-værktøjer og it-diskussioner an.
De særligt dybe faglige diskussioner om it’s funktion i givne fag kan være svære for it-vejlederen at indgå i, til dette kan man eventuel bruge en lidt anden model hvor det er fagvejledernes ansvar at tænke it ind i undervisningen (folkeskolen.dk).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar